Har du erfaring med ventilation, bygningsautomatik og kølesystemer? Brænder du for at gøre en forskel nationalt og internationalt som teknisk rådgiver for nogle af Danmarks største virksomheder? Så er det dig vi leder efter som ny fagprojektleder for installationer hos Aqvila.
Om Aqvila
Aqvila er en privatejet og agil ingeniørvirksomhed drevet af dedikerede fagfolk, der fokuserer på at levere ”value-for-money” til vores kunder. Vores tankegang er funderet i krydsfeltet med mellem rådgivende ingeniører og entreprenører, som gør, at vi simpelthen tænker og agerer anderledes, hvilket vi har stor succes med. Vi arbejder for nogle af Danmarks største virksomheder (e.g. Novo Nordisk, Coloplast, Radiometer og Grundfos), hvor vi bistår med totalrådgivning primært i forbindelse med industrinybyggeri i Danmark såvel som i udlandet.
For tiden er Aqvila totalrådgiver på et ca. 22.000 m2 fabriksbyggeri i Costa Rica og et ca. 20.000 m2 fabriksbyggeri i Polen, samt flere projekter af samme type i pipeline’n. Aqvila’s ydelser omfatter master planning, projektforslag, myndighedsprojekt, udbudsdokumenter, prækvalifikation, kontrahering af byggearbejderne, samt tilsyn og byggeledelse i byggefasen.
Om jobbet
I denne stilling vil det være dit ansvar at sikre, at projekterne bliver leveret til rette tid, økonomi og kvalitet. Du vil være med til at afdække, analysere og udfordre kundernes behov i projektforslagsfasen, udvikle og specificere de tekniske løsninger i udbudsdokumenter, sikre kvaliteten i byggeperioden i form af reviews af totalentreprenørens ”detailed design”, samt deltager i månedlige designmøder og tilsyn på byggepladserne.
Kvalifikationer
Du har en teknisk velfunderet baggrund (f.eks. maskinmester, VVS/HVAC-ingeniør, tekniker eller noget helt andet) og besidder en solid generalistviden og interesse for bygningstekniske installationer såsom VVS, ventilation, køl, varme og energi. Vi ser gerne, at du har erfaring med at planlægge, gennemføre og kvalitetssikre bygningstekniske installationer, men dette er ikke et krav.
Du er selvdreven, har evnen til at prioritere og tager ejerskab for de projekter og opgaver, som du bliver ansvarlig for. Samtidig har du fokus på resultater, hvor kvaliteten er i orden.
Din tilgang til arbejdet skal være struktureret og analytisk, hvilket betyder at du kan håndtere mange opgaver samtidig uden at miste overblikket. Du ser muligheder og løsninger og forstår til fulde konsekvenserne af de valgte tekniske løsninger mht. til investering, performance og drift.
Du skal beherske engelsk på et rimeligt højt niveau både mundtligt og skriftligt.
Rejseaktivitet på 3-4 dage om måneden skal forventes, da Aqvila udføres tilsyn på projekter i udlandet.
Din daglige arbejdsplads vil være hos Aqvila, Axel Gruhns Vej 2B, 8270 Højbjerg.
Kontakt
Har du spørgsmål eller andet til stillingen er du meget velkommen til at kontakte Morten Johansen på +45 5371 5130.
Ansøgning og CV sendes til Morten Johansen på mj@aqvila.dk.
This website uses cookies to ensure you the best experience on our website. By using the website you accept the use of cookies.